Kære tidligere deltagere i RÅ FESTIVAL
RÅ Festival 2026 finder sted d. 11. april i Musikteatret og Forbrændingen i Albertslund. Festivalen løber fra 12.00 til 23.00. Det er gratis at deltage og frokost og aftensmad er inkluderet for alle, der er tilmeldt. Så prik dine venner på skulderen og sørg for at I ikke går glip af RÅ 2026!
Tilmeld dig her: https://forms.gle/UBSMRQVXLbNHAuTr6
Du kan også se videoer og fra de 4 sidste RÅ festivaler her samt mere info: https://www.kulturmetropolen.dk/raafestival
VI VIL GERNE HAVE DIG MED!
RÅ Festival kan kun eksistere, fordi der er så mange unge, der har lyst til at deltage på festivalen med en workshop, spille koncert, udstille, lave Fifa-turnering, trykke på t-shirts, lave smukke negle eller noget helt syvende, som I har lyst til.
Vi inviterer dig derfor til at deltage i festivalen – det kan være som deltager, men det kan også være med et mindre projekt, en ny idé der skal ud og leve eller en aktivitet, du har lyst til at lave på RÅ Festival 2026!
Vi støtter med planlægning og økonomi, så tag fat i os eller din klub/ungdomsskole/gymnasie og tal med dem om festivalen eller skriv/ring til os for at høre mere.
OPEN CALLS
Du kan også søge et af vores open calls, hvis du eller din ven vil spille koncert, stå for en workshop, dans, arbejde med film eller være med i et ungepanel. Send det rundt til alle dine venner, så vi får den fedeste festival!!
OPEN CALLS – Hent plakater for open calls og hæng dem op, der hvor dine unge er: https://drive.google.com/drive/folders/1bKJcBaIcdSUQG-rMt2GriNguO3DPnJ2L?usp=share_link
Lige nu har vi en række open calls, hvis du vil spille, udstille, stå for en aktivitet mv. – du kan se dem alle her https://www.kulturmetropolen.dk/open-call eller læse mere om det her nedenfor:
MUSIK: Hvis du kender et ungt band, der skal have mulighed for at spille koncert på RÅ, så kan de søge vores musik open-call: https://forms.gle/kx5C3KmY1C3hztyCA
MUSIKINSTRUMENT: Spiller du et instrument og vil spille på RÅ Festival? Så kom og vær med til to workshops inden festivalen og vi finder ud af, hvad du vil spille på festivalen.
WORKSHOP: Stå for noget på festivalen (workshop, aktivitet, performance, kreativt projekt osv.)
DANS: Vær med til at skabe en fælles koreografi på RÅ Festival! Vi mødes til en workshop inden festivalen og udvikler en unik dans, som vi opfører på RÅ Festival 2026.
SPOKEN WORD: Skriver du digte, slam poetry, litteratur eller noget helt fjerde, så kom og læs op på scenen for Spoken Word!
FILM: Vil du vise din film i Musikteatrets biograf?
UNGEPANEL: Deltag i RÅ Festivals ungepanel! Er du i et ungeråd, elevråd, ungepanel eller en anden form for ungegruppe, så vær med når vi sætter fokus på de temaer, I synes er vigtige som ung. Vi mødes til en workshop inden festivalen og holder en debat/talk/samtale på festivalen.
KUNST: Vil du være en del af RÅ Festivals store gruppeudstilling?
TEAM RÅ: Være med i planlægningen sammen med TEAM RÅ. Find ud af hvornår vi holder ungegruppemøder på vores instagram. Det er her alt planlægningsarbejdet foregår: https://www.instagram.com/raa.festival/
Kontakt os endelig med alle jeres spørgsmål!
Kontakt:
Esther, festivalleder, esther.raafestival@gmail.com
Isabella, festivalleder, isabella.raafestival@gmail.com
Dogus, festivalleder, dogus.raafestival@gmail.com
Amalie, projektkoordinator amalie.raafestival@gmail.com
Niels, projektkoordinator, nof@albertslund.dk



























