Du kan brevstemme i Borgerservice
Allerede fra den 7. oktober kan du brevstemme til kommunal- og regionalvalget i Ishøj Borgerservice i Brohuset
Hvis du er forhindret i at møde op på valgdagen den 18. november 2025 – eller det bare passer dig bedre at stemme før – kan du brevstemme til kommunal- og regionalvalget i Ishøj Borgerservice.
Det kan du gøre fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 14. november 2025.
Du finder Ishøj Borgerservice i Brohuset på Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj.
Husk at medbringe legitimation – fx pas, kørekort eller sundhedskort.
Du kan også brevstemme i andre kommuner, hvis det passer dig bedre i forhold til fx arbejde og skole.






















